Boken «Dødsfald i Bergen – 1765 – 1850» har en alfabetisk oversikt over alle dødsfall i Bergen i nevnte periode. Den er til stor nytte når jeg vil finne ut når personer tilknyttet Store Kalfaret døde, f.eks. i forbindelse med skifte av eiendom.

Denne søte lille boken her er ikke stort større enn en adressebok eller almanakk. Tittelen på boken er «Dr. Max Lostings samlinger: Bergenske topografiske og historiske optegnelser». Den er tilgjengelig ved UiB Manuskriptsamlingen, Ms 483 / ubb-ms-0483. Denne Max er sannsynligvis den bergenske legen Max Johan Losting, født i 1841 og død i 1911. Han var i tillegg sterkt historisk og kunstnerisk interessert.

Max Losting har skrevet om en rekke forskjellige steder i Bergen med sirlig og vakker skrift. Temaene er sortert alfabetisk, og blant annet Store Kalfaret er behørig omtalt.

Jeg skal prøve å transkribere noe av teksten i Max Lostings bok om Kalfaret. Skriften er fin, men likevel vanskelig å forstå, så vi får se hvor langt jeg kommer med dette. Jeg kommer til å skrive inn enkelt-ord nedenfor etter hvert som jeg klarer å oversette dem:

Side 144. «Der kan vel neppe være tvivel om, at Kalfaret er en forvanskning af Calvaria, en levning fra den ? tid, da Franciscanerne efter at Jerusalem var …… af Christi lidelsesgang fra Pilatus i … til Calvaria…efter den gamle tradision 1200 skridt med 14 stationer, der hver betegnede en begivenhet i lidelsesgangen. …i …byer f. …..1493  … treffes … samling … 1500, og …. hvor ….. til Jerusalem, af … og … 1490 ….den/dem i ….., de kraft?? stationer, ??gang ….. var her ….. Johannes …. aagsaa Jerusalem, og  …kan ligge paa 

Side 145. «eller nordenfor Stadsporten, … fra kirkegaardsporten til … paa Kalfaret svarer aagsaa … til …, 1200 skridt. Navnet Calvaria kjendes først fra 1604 men …..Kalfaret der hørte til Børge Juel ….. efter hans enke Blanzeflor Bildts død i 1674 datteren Christense, der var gift med captein William Scott. I 1711 blev den kjøbt af general ?løinanten Hans Schrøder efter ….. det sammen med Nobben ved Oberstlieuntnant Nicolas Christian Bärenfeldt de Warnau, hvis enke Margrethe Thormøhlen ved skjøde af 30. juni 1741 overdrog det til Abraham Wessels enke, Margrethe Jonsdatter. I 1764 blev Kalfaret af dens daværende eier, ……… Moritz? solgt til Justitsraadinne Carbiner.

Side 146. Det store ….., som i et …. i …. Vincent Lunge, ….., Lungegaarden har ….. rettigheder da Stadskommandør Børge Juels enke, Blanzeflot Bildt død 1674. Det deles da i fire parter, i det hennes ene datter Anne, der var gift med Oberst Eilerich von Wisborg, arvede hoved? Lungegaarden, hvor til i den tid hørte Nobben og Aarstad efter Anna Wisborgs død 1701 gik Lungegaarden over til søsterdatteren Blanzeflor Scott, der var gift med vaktmester Henrik Cortz. Hun solgte i 1705 Lungegaarden til Kammerraad, generalfeld?mester Hans Schreuder men han fallende, hæri Guds …. 1723 og Lungegaarden gik ved skjøde af 16. februar 1725 over til kjøbmand Abraham Wessel, søn af Raadmand i Trondhjem Jan Wessel og broder til Peter Tordenskjold (NB! Dette er nok litt feil. Far til Abraham Wessel het Henrik, men en av brødrene til Abraham het Jan. Denne Jan var far til Peter Tordenskjold. Dvs at Abraham var Peter sin onkel); han tog borgerskab som kjøbmand i Bergen 21. october 1688, 

Side 147. boede i hus? af Torvalmenningen og led ved brand 1702 stor skade. (NB! Her omtales nok den store bybrannen i Bergen 19. mai 1702 hvor 7/8 av byen ble lagt i aske. Ref. www.lokalhistoriewiki.no). Han var første gang gift med Ahl Didriksdatter Eckhoff, med henne han hadde 5 børn, der alle dør før 1715, andre gang gift 1721 med Margrethe Jansdatter, enken efter kjøbmand Hermann Schreuder, der var død 1720. Det andre ægteskab var børnløst. Abraham Wessel døde 1732 og Margrethe Wessel døde 17. november 1758, hvorfor Lungegaarden gik over til hendes eneste sønn af første ægteskab. Margrethe, der første gang var gift med kjøbmand Henrik Albertsen Meyer, med hvem hun hadde 3 børn, anden gang med justitsraad Johan Carbiner, der døde 73 aar gammel 1769, uden at efterlade sig børn. Ved Margrethe Carbiners død 1772 gik Lungegaarden over til hendes søn af første ægteskab Albert Henrik Meyer, der var gift med Anna Elisabeth Kroepelien, og død 1786, den yngste datter (dette refereres til Anna Elida) blev gift med kjøbmand Johan Jacob Busch fra Rostock og død 23. april 1801 (1821?), og den andre datter Elisabeth Margrethe født 11. januar 1720 blev gift med 

Side 148. kjøbmand Johan Friedrick Fosswinckel og død 7. ooctober 1793. Ved skifte efter Margrethe fik Meyer foruden Lungegaarden tillige Kalfaret og Nobben, (det sidste blev af Blanzeflor Scott solgt til Toldinspectør Daniel? Raunsdorff? 1716, denne igjen til oberstleunant Bârensfels de Warnau og dennes dødsbo 1741 ved auktion til Abraham Wessels enke 26. juni 1786. Ved auktion fra Albert Henrik Meyer blev Lungegaarden, Kalfaret og Nubben solgt til Hofagent Danckert Krohn for 12701 R.d., men denne overlod Kalfaret og Nobben samme aar 23. august til Stadsmajor Lauritz Holte Nicolaysen og beholdt Lungegaard selv. I 1724-25 lod Abraham Wessel de gjenstaaende rester af Nonneseter klosterkirke nedrive, grunden udjevne og paa grunden opbygge sin nye bolig i form af en lav midtbygning med en ark over hovedinngangen og fremstaaende flôie mod NO paa fremsids af denne.

Side 149. Foran den hele bygning og mellom flöiene var en ophöiet platform, dekket med heller af ???? I 1891 brendte en del af hovedbygningen, og kort efter blev gjenstaaende og den ??? liggende grunde solgt og bebygget. Nu staar kun 2 rester af klosterets Taarne tilbake. Eiendommens senere eiere var biskop Kjerskow, fam Lampe, bank? Kooter, S? ?, maler Andersen og sagfører Bonnevie Angell.

Her er et kart i boken, delvis tegnet i akvarell. Vi ser Store og Lille Lungegaardsvandet, Kronstad, Møllendahl, Aarestad, Kalfaire, Nobis kroe, Stads Porten, Møllenpriis mm.

Denne flotte, gamle boken har tittelen «Commissions Akt og dom ang. Lungegaardens grændser. 1726-27.», og er skrevet av Abraham Wessel. Den er tilgjengelig ved UiB, Manuskriptsamlingen, Ms 389 / ubb-ms-0389.

Det er et fantastisk kunstverk av en bok skrevet med vakker gotisk håndskrift. For de som har noe kjennskap til personer tilknyttet Store Kalfaret fra gammel tid, vil kanskje kjenne igjen navnene som er nevnt i teksten på bildet i midten. Her ser dere navnene: Henrich Kortz, Blanzeflor Schott og Hans Schreuder. Boken inneholder mange sider om Store Kalfaret på begynnelsen av 1700-tallet.

Jeg har vært så heldig å få låne denne boken av en av Christian Gerhard Ameln Sundts etterkommere. Her er det slektshistorie helt tilbake til 1400-tallet. Boken inneholder mange siden om Christian Sundt og hans barn og barnas ektefeller. Her er også bilde av Kalfarveien 43 og 45 med et flott hageanlegg.

I tillegg til boken om Den Vestlandske Slegt Sundt fikk jeg også låne en bok om Slekten Jebsen. Peter Jebsen bodde i en periode i Kalfarveien 77, og i sitt andre ekteskap var han gift med Christian Sundt sin datter Sophia Chatarina